Så nemt kan du tjekke priserne på pakkepost

Synes du også det kan være en jungle at finde de rigtige priser på din forsendelse? Som erhvervsdrivende kan det være svært at gennemskue, men som privatperson kan det ofte blive helt umuligt at finde ud af. Som regel fordi de færreste af os sender pakker regelmæssigt i privatregi. Ifølge en rapport fra trafikministeriet, er det de færreste af os der rent faktisk sender pakker i privaten. Næsten 20% af danskerne sender pakker under én gang om året.

Et billede, der indeholder skærmbillede

Automatisk genereret beskrivelse

Kilde: trafikministeriet.dk

Sagt på en anden måde, er det ikke så mærkeligt at det er svært for de fleste af os at finde de bedste pakkepost priser. De få gange om året vi sender pakker gør os næppe til eksperter. Ofte ved privatpersoner ikke engang at det er muligt at sende med andre end postnord. Mange tror at kurértjenester såsom GLS og DHL er forbeholdt virksomheder. Det medfører at mange risikerer at betale for meget for deres pakkepost – helt uden at vide det.

Derfor har vi valgt at sætte fokus på de privates fragtvaner, og forhåbentlig være med til at oplyse om de forskellige muligheder der er, for at få så billig en pris som muligt på sin pakkepost.

Hvor kan jeg sende pakker fra som privatperson?

Det korte svar er: OVERALT! Næsten. I hvert fald hos alle officielle indleveringssteder. Det er eksempelvis:

  • Dit lokale posthus
  • Den nærmeste pakkeshop (til enten GLS, DHL eller anden kurérservice)
  • I pakkebokse (hvis du har købt og frankeret dit label online)

Ofte vil du kunne købe emballagen direkte ved indleveringsstedet, så du ikke behøver købe en papkasse i byggemarkedet. Dette er et krav hvis du benytter en pakkeboks, da disse naturligvis er ubemandede. Mange pakkeshops sælger også et begrænset udvalg af emballager, men det største udvalg findes dog på posthuset. Her vil du dog stadig have et begrænset udvalg, og ofte til væsentligt dyrere priser end normalt. Et godt bud er at besøge en forretning der sælger kontorartikler, da disse ofte har masser af forskellige muligheder.

Herfra er det blot at bestemme dig for hvem du vil sende med, og så finde den nærmeste indlevering. Du kan altid se indleveringsstederne på de forskellige firmaers hjemmesider, og dermed se hvor der er én tættest på dig.

Hvordan får jeg de bedste pakkepost priser på min forsendelse?

Når du skal sende pakker, er det altid en god idé at sammenligne priserne på nettet. Nogle steder kan du købe portoen online, og blot påføre det på pakken. Andre steder skal man bestille en pakkelabel. Uanset hvad, vil du få et overblik over hvor du har de bedste priser.

Uanset hvem du vælger, er det dog vigtigt at din emballage overholder de gældende krav for pakken. Det vil sige at den skal være frankeret korrekt, både i henhold til vægt og korrekt porto. Ellers risikerer du at pakken bliver returneret til dig, med påbud om at du skal tilkøbe ekstra porto. Afhængig af hvad du skal sende, kan en almindelig badevægt ofte være en god hjælp. Er der tale om breve, kan det være en god idé at gå en tur ud på køkkenvægten, for at få en mere præcis vejning.